Ballade i Sverige: Politiet rykker ud til det royale sommerslot
Politiet måtte rykke ud til Solliden Slot på Öland, da de fik en henvendelse om, at en drone fløj rundt over den kongelige families sommersted.
Drama ved Carl Gustafs sommerslot
To personer blev herefter ifølge det lokale medie Barometern anholdt.
Hændelsen fandt ifølge lokalavisen sted lørdag aften.
Særlig tilladelse
Man skal have en helt særlig tilladelse til at flyve med drone over privat område, og det er i sagens natur ekstra alvorligt, når man flyver uanmeldt over et sted som Solliden, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria og prins Daniel elsker at opholde sig i sommerperioden.
Dronen er beslaglagt
Dronen er nu beslaglagt, og de to afhørte personer er i første omgang løsladt ifølge svenske medier.
De kongelige på Solliden håber nu på, at de resten af sommeren kan slappe af i fred og ro.