Efter spekulationer: Det er trist, men ikke uventet
Fans af det svenske kongehus håbede, at både prinsesse Madeleine og hendes mand, Chris O'Neill, ville få nogle mere fremtrædende roller efter deres flytning fra Florida.
Her flyttede de til i 2018, og før det boede de i London.
Nu er de endelig tilbage i Sverige, og det har de været i fire måneder.
Håbet har levet, ikke mindst fordi Chris var med under den officielle åbning af folketinget.
Kun to arbejdsdage
Men nu står det klart, at han ikke får en mere fremtræden rolle i kongehuset, bare fordi han nu bor i Sverige og har kontor i Stockholm.
I den kongelige kalender bekræftes det nemlig, at Chris O'Neill kun har to arbejdsdage skrevet ind i kalenderen fremover.
Det er Nobel-festen.
Han forventes at deltage i både banketten og kongens middag den følgende dag og får derfor to dage i streg med spotlyset på sig.
Ikke uventet
Den kongelige reporter Noréa Dahlskog fra Svensk Damtidning er ikke overrasket:
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke når at se Chris mere offentligt trods flytningen - han er en rigtig stjerne! Men siden han afviste titlen som prins, er det ikke uventet, han er ikke en del af kongehuset og har ingen officielle pligter. Personligt længes jeg dog enormt meget efter Nobelfesten. Endelig er Chris tilbage! siger hun til avisen.
Madeleine og Chris har sammen børnene prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne.