27. dec. 2024
Af Louise Rømer, Julie Lund Rosenfeldt Isen

Familien lagde smuk krans: Kronprinsesse Victoria holdt om prinsesse Estelle, da de mindes ofrene

Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria, prinsesse Estelle og prins Daniel
Foto: Hanne Juul
Den svenske kronprinsessefamilie har delt rørende fotos i forbindelse med, at de mindedes tsunami-ofrene.

Den 26. december 2024 var det 20 år siden, tsunamikatastrofen, der kostede over 200.000 mennesker livet, ramt mange lande i Asien.

Det svenske kongepar deltog torsdag i en mindehøjtidelighed i Uppsala Domkirke, hvor ofrene for naturkatastrofen blev mindet.

Også kronprinsesse Victoria og hendes familie ærede ofrene for naturkatastrofen ved at lægge en krans ved mindesmærket på Djurgården i Stockholm.

Det svenske kongehus har i den forbindelse delt en række fotos fra den rørende stund. Her kan man se kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prinsesse Estelle og prins Oscar står foran mindesmærket.

Selv om prinsesse Estelle efterhånden er ved at være en stor pige, holdt mor, kronprinsesse Victoria, alligevel om sin datter.

"Kronprinsessen og hendes familie ærede også ofrene for tsunamikatastrofen i dag ved at lægge en krans ved mindesmærket på Djurgården i Stockholm", skriver kongehuset til billederne.

Mere om: