Kongehuset med trist besked lige før fødselsdagen: Derfor var dronning Silvia ikke ved kong Carl Gustafs side til julekoncert
Sveriges dronning Silvia skulle i dag have været til julekoncerten "Julen sjungs in" i Storkyrkan i Stockholm.
Men kong Carl Gustaf kom alene, og det har skabt en del bekymring, da dronning Silvia i morgen fylder 81 år og skal fejres af hele familien.
Svensk Damtidning har talt med kongehusets kommunikationschef Margaretha Thorgren, som bekræfter, at Silvia stadig er forkølet.
– Dronningen er ramt af en forkølelse, som vi også informerede om i fredags, siger Margaretha Thorgren.
Dronning Silvia hoster en del
Og nu bekræftes det altså, at dronning Silvia stadig er forkølet, ligesom da hun meldte afbud til officiel opgave fredag.
– Fordi hun er plaget af hoste, så ville hun ikke risikere at forstyrre undervejs i koncerten, lyder det desuden fra Margaretha Thorgren.
Heldigvis virker kommunikationschef Margareta Thorgren optimistisk med hensyn til dronningens mulighed for at være rask nok til at lade sig fejre på sin fødselsdag den 23. december.
Thorgren understreger således, at Silvia er ramt af en let forkølelse.