Midt i snak om børnebørn: Dronning Silvia overrasker på tv
Ligesom i Danmark er der også gang i kongelige tv-programmer i Sverige, og det er noget, som får befolkningen til at sætte sig til rette foran fladskærmen.
Silvia og Carl Gustaf på skærmen
Svensk TV4 byder på ”Kungahuset 2021”, og her kan man blandt andet opleve dronning Silvia og kong Carl Gustaf i aktion.
Kongeparret lader sig blandt andet interviewe om deres yngste barnebarn prins Julian, som prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev forældre til den 26, marts i år.
Silvias uventede ord om lilleprinsen
I "Kungahuset 2021"-programmet bliver kongeparret spurgt, om de har mødt deres nye barnebarn endnu, og det får Silvia til at byde på et svar med en pudsig beskrivelse af Julian.
– Det er en vældig fin lille mand. Han er så lille endnu, men det er en fantastisk glæde, og han har det godt, alt er fint, lyder det fra Silvia, der fortsætter.
– Og storebrødrene synes, det er sjovt, og det er også vigtigt. Den lille familie har det godt, så det er skønt, siger dronningen blandt andet.
Mange seere og enkelte medier som Svensk Damtidning har bemærket, at Silvia lidt overraskende bruger ordene ”lille mand” til at beskive sin ni måneder unge sønnesøn, men alle synes, det er sødt.
Kongen smiler
Også kongen blver spurgt til Julian på tv, og han bliver bedt om at svare på, om Julian ligner ham.
Det får Carl Gustaf til at grine.
– Det tror jeg absolut ikke. Han er meget mindre, siger kong Carl Gustaf.
Prins Julian vejede i øvrigt 3220 gram og målte 49 centimeter ved fødslen.