18. aug. 2021
Af Christinna Braun

Se det fine billede: Prins Julian med alle sine bedsteforældre

Prinsesse Sofia med prins Julian på armen. 
Prinsesse Sofia med prins Julian på armen.
Foto: Ritzau Scanpix
Det svenske kongehus har onsdag udsendt fine billeder fra prins Julians dåb.

Der var fyldt med venner og familie til prins Carl Philip og prinsesse Sofia i Drottninghom Slotskirke lørdag den 14. august, hvor deres lille prins Julian blev døbt.

Kl. 12 foregik selve dåben i slotskirken, og efterfølgende var kongefamilien og fadderne inviteret til frokost på slottet.

Det var først meningen, at kong Carl Gustaf og dronning Silvia skulle være værter for en stor reception på Drottningholm Slot, men på grund af smittefare i forbindelse med coronavirus, ændrede kongen det til en lille, privat frokost.

Efterfølgende er der blevet taget fine dåbsbilleder af den lille familie, og det er disse billeder, kongehuset deler nu.

Kongehuset har blandt andet delt dette dejlige billede af det lille dåbsbarn, prins Julian på knap fem måneder, hans forældre og storebrødre, Alexander og Gabriel, samt alle fire bedsteforældre.

Her ses prinsesse Sofias far Erik Hellqvist, hendes mor Marie Hellqvist, Carl Philips mor dronning Silvia, hans far kong Carl Gustaf samt dåbsfamilien.

https://imgix.billedbladet.dk/20210814-dop-prins-julian-2-foto-elisabeth-toll-kunglhovstaterna_1.jpg
Foto: Elisabeth Toll, Kungl. Hovstaterna / The Royal Court of Sweden

Læs mere om: