
Tager snart til Qatar: Det skal dronning Silvia på sin rejse

Snart skal dronning Silvia på en spændende udlandsrejse.
Fra den 17. til den 19. februar skal den 81-årige dronning nemlig til Doha, Qatar, hvor hun har flere vigtige møder med Mentor Arabia.
Det oplyser den kongelige kalender.
Fondens primære mål er at give børn og unge den største mulighed for at leve et sundt og givende liv. Det opnås blandt andet ved at arbejde med mentorskaber.
Sveriges dronning har et helt særligt forhold til fonden, som blev oprettet i 2006 og som er tilknyttet Mentor-organisationen.
I 1994 grundlagde hun nemlig Mentor, der er en international paraplyorganisation, i tæt samarbejde med WHO.
I dag gennemfører Mentor projekter i 70 lande, og har desuden flere særskilte programmer, blandt andet i USA, Sverige, Tyskland, Letland og Jordan.

