26. feb. 2015
Af af Marianne Singer
Klovnerier med kronprinsesse Mary
Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Der blev pustet sæbebobler og prøvet klovnenæser under kronprinsesse Marys besøg i Handicaporganisationernes Hus, hvor Sjældne Diagnoser udstillede klovnetegninger.
- Skal jeg lave en taleboble til dig? spurgte hospitalsklovnen Lupo kækt kronprinsesse Mary, der straks svarede bekræftende.
Og så blev der ellers pustet sæbebobler til stor fornøjelse for de fremmødte børn, der havde tegnet flotte billeder af hospitalsklovne til Sjældne Diagnosers udstilling i Handicaporganisationers Hus i Taastrup.
STORT INTERVIEW: Kronprinsesse Mary har mødt mange engle
Kronprinesse Mary gav sig god tid
Kronprinsesse Mary gav sig god tid til at se tegningerne og tale med børnene, der alle havde været indlagt og haft fornøjelse af at møde en hospitalsklovn.
Forinden var kronprinsessen blevet vist rundt i det nybyggede hus og mødt flere af sine andre protektioner, der holder til samme sted.