Sara Maria Franch-Mærkedahl har fået ny kæreste
Den 35-årige TV-vært Sara Maria Franch-Mærkedahl er glad igen efter sin skilsmisse fra Bo Franch-Mærkedahl tidligere på året.
Hun har nemlig fundet kærligheden i kokken Morten Heiberg, der har tre børn fra et tidligere forhold.
- Vi har kendt hinanden et stykke tid, og jeg bliver rigtig forkælet derhjemme, sagde Sara Maria Franch-Mærkedahl til BILLED-BLADET, før optagelserne til TV 2's årskavalkade.
LÆS MERE: Sara Maria Franch-Mærkedahl i London på sin fødselsdag
Kærlighed ved første blik
Morten Heiberg er naturligt nok rigtig glad for at lave mad, og det er derfor en del af hverdagen, at der bliver fremstillet lækker mad samt kager, is og desserter.
Parret afslørede samtidig, at der var tale om kærlighed ved første blik, og det strålede da også ud af de to, der var tæt omslyngede og havde dyb øjenkontakt.
Sara Maria Franch-Mærkedahl har to børn fra sit forhold til eksmanden.