Sofie Linde elsker X Factor
Sofie Linde har guidet seerne gennem hele 9. sæson af "X Factor", og det er et job hun elsker meget højt.
- Jeg har altid elsket "X factor", og det her er mit drømmejob, siger Sofie Linde til BILLED-BLADET efter fredagens finale.
Positiv modtagelse
Som "X Factor"-vært skal man nogle gange stå på mål for mange kommentarer, men Sofie Linde synes reaktionerne fra seerne har været overvældende positiv.
- Jeg er så rørt over folk modtagelse af mig. Jeg havde forberedt mig på, at jeg kunne få mange tæsk i det her job, men jeg har kun følt en masse kærlighed hele vejen rundt, og det har gjort mig enormt stolt, forklarer Sofie Linde med et smil på læben.
Læs: Sofie Linde - sådan fandt jeg sammen med Joachim
Klar på sæson 10
Når "X Factor"s 10. sæson bliver skudt igang i 2017, ved vi endnu ikke, hvem der står i værtsrollen.
Sofie Linde er dog mere end klar til at tage tjansen et år mere.
- Jeg venter bare på de ringer, griner hun stort.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!