SE BILLEDET: Jes Dorph-Petersen mødte Beverly Hills 90210-stjerne
Med kort varsel fik Go' Aften Danmark-værten Jes Dorph-Petersen besked om, at han skulle interviewe en af flere generationers store idoler - Tori Spelling - bedre kendt som Donna Martin fra "Beverly Hills 90210"-serien.
Jes, der gik til opgaven med samme gejst som alle andre opgaver, må indrømme her efterfølgende, at det alligevel var noget helt særligt, da Tori kom gående.
LÆS OGSÅ: Tori Spellings ultimative sommerdessert
- Da hun kom gående op ad trappen, indrømmer jeg, at der skete noget. Det var ret specielt, fortæller værten, hvis interview medTori Spelling kan ses i aften klokken 18.25, hvor Jes blandt andet serverer Ginger Ale, som er Toris favorit-drik.
LÆS OGSÅ: Tori Spelling fik kontakt til afdød kollega
- Hun smilede heldigvis sødt til mig og hun var nok lidt overrasket over alle de mennesker, som var mødt op for at få et glimt af hende, siger den 57-årige TV-vært, som selv har set serien, men som indtil videre har kaldt sig selv for "Kelly-fan". Det har dog ændret sig nu.
Mindre i virkeligheden
- Jeg har fulgt serien i perioder, men er nok lidt for gammel til at være stor fan. Jeg har dog altid været mere til Kelly (spillet af Jennie Garth, red.). Det er slut nu. Jeg er vild med Tori Spelling. Hun var så sød og var meget taknemmelig for modtagelsen, siger Jes, som også kan afsløre en lille iagttagelse.
- Hun er mindre i virkeligheden. Men sådan er det tit med kendte. De virker altid højere på skærmen, fortæller Jes Dorph-Petersen.
Tori Spelling gæster torsdag aften Zulu Awards, og showet sendes direkte på TV 2 Zulu kl. 21.00 med optakt fra klokken 20.25.
Det hele genudsendes også lørdag 9. april kl. 21. 30 på TV 2 Zulu og lørdag 16. april kl. 23.20 på TV 2.