Thomas Evers Poulsen træner brudevals med Lisbeth Østergaard
- Lisbeth kan faktisk stadig huske trinene fra wienervalsen, selv om det er ni år siden, fortæller Thomas Evers Pouslen til BILLED-BLADET.
Han er ved at lære Lisbeth Østergaard og hendes forlovede, Ralf Christensen, at danse brudevals til deres kommende bryllup.
- Trinmæssigt er det ligesom wienervals. Og Ralf var faktisk også god, så hvis de bare øver, som jeg har instrueret dem i, er der potentiale til en rigtig flot brudevals, lyder meldingen fra valse-læreren, Thomas Evers Poulsen.
LÆS MERE: Thomas Evers Poulsen har fået ny kæreste
Lisbeth Østergaard er nummer et hos familien
I 2007 blev det til en flot 5. plads, da Lisbeth Østergaard og Thomas Evers Poulsen sammen deltog i “Vild med dans”.
Men der er ingen tvivl om, at Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen har indtaget 1. pladsen i hinandens liv, og det bekræfter de nu ved at gifte sig.
LÆS MERE: Lisbeth Østergaard har fået nyt job
Endnu en glædelig bekræftelse er deres lille søn Viggo, som kom til verden 13. marts 2015 – efter Lisbeth Østergaard og Ralf Christensen var blevet kærester i 2013.