TILLYKKE: Stephania Potalivo fylder 30
Sidste efterår dansede den charmerende skuespillerinde Stephania Potalivo sig helt til finalen i "Vild med dans" sammen med sin partner Morten Kjeldgaard. Desværre måtte de to nøjes med en andenplads i TV 2's dansekonkurrence, hvor de undervejs både fik topkarakterer og mange rosende ord med på vejen fra dommerne.
Dengang var Stephania Potalivo naturligvis ærgerlig over ikke at vinde, men hun var samtidig glad på Thomas Evers og Ene Spottags vegne. Siden er der sket meget i hendes liv. Blandt andet har hun medvirket i 3. sæson af TV 2 Zulu's serie "SJIT Happens". En rolle, der har udløst en Zulu Award som årets skuespiller.
Fandt kærligheden
Normalt lyder ordsproget, at vejen til en mands hjerte går gennem hans mave, men det omvendte gælder for dagens fødselar. I marts afslørede Stephania Potalivo nemlig, at hun havde fået en kæreste. Den heldige mand er Nils Petter Bro, der er medejer af den populære restaurantkæde "Madklubben" i København.
Det næste, vi kommer til at se til Stephania Potalivo, bliver, når TV 2 Charlie sender TV-serien om Radio Mercur. Optagelserne er allerede gået i gang, og derfor tilbringer skuespilleren sin fødselsdag i Svendborg, hvor optagelserne til programmet foregår.
BILLED-BLADET ønsker den dygtige skuespiller tillykke med den runde dag!
Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!