TILLYKKE: Cecilie Hother har fødselsdag
På sin 38 års fødselsdag 22. oktober kan Cecilie Hother konkludere, at hun er et godt sted i sit liv.
Hun er sammen med ham, hun elsker, hun har fået ønskebarnet, hun elsker sit job som TV-vært, hun har sin egen blog på ”Bloggers Delight” og sin egen smykkeserie.
Cecilie Hothers TV-karriere startede i 2008, hvor hun blev vært på TV 2 Vejret.
I 2012 var hun i otte måneder ansat på DR, hvor hun skulle lave vejr sammen med Søren Jacobsen.
Hun vendte dog tilbage til TV 2 og blev vært på den nye kanal TV 2 Fri.
Vandt "Vild med dans" i 2010
Cecilie Hother har, som flere andre TV 2 værter, været en tur forbi ”Vild med dans”.
Her vandt hun i 2010 sammen med Mads Vad.
I 2012 startede hun sin egen smykkeserie ”blaest”.
Kæresten, Thomas Gregers Honoré, der er koncerndirektør i it-virksomheden Columbus, mødte hun på cykeltur med Team Rynkeby i 2011.
Men først i 2014 blev de kærester, og i juli 2016 blev de lykkelige forældre til datteren Ellinor Marina Honoré Hother.
LÆS MERE: Cecilie Hother vil tabe sig og komme i form efter fødslen