William og Harry besøger mors grav på hendes fødselsdag
Det er planen, at prins William og prins Harry vil hædre deres mor, prinsesse Diana, med en ceremoni ved hendes gravsted, bekræfter Kensington Palace.
Onsdag blev det offentliggjort, at ceremonien vil finde sted den 1. juli, hvor prinsesse Diana ville være fyldt 56 år.
Prins William og hertuginde Catherine har desuden planer om at have treårige prins George og toårige prinsesse Charlotte med ved begivenheden.
Ceremonien foregår under private former
Her vil de få selskab af prinsesse Dianas øvrige slægtninge på øen i The Oval Lake udenfor Althorp House.
På denne dag vil der finde en ceremoni sted ved graven under private former uden deltagelse af pressen.
Den forestås af ærkebiskoppen af Canterbury, Justin Welby, og sker samtidig med, at prinsernes planer om en statue af deres mor tager fart.
Blomster skal plantes på stedet
Arbejdet gik i gang tidligere på året, og statuen vil blive rejst på Kensington Palace, efter at der tidligere på året blev forelagt planer om at renovere området omkring graven.
Her fortalte prinsesse Dianas bror, Charles, den 9. jarl Spencer, at det var på tegnebrættet at plante forglemmigej og rhododendroner på stedet.
Forglemmigej var nemlig prinsesse Dianas yndlingsblomster, og jarlen kunne huske, han havde givet hende nogle som barn.