Go’morgen Danmark-vært aflyser sin skilsmisse
Heidi Frederikke Sigdal og Anders Sigdal meldte for et halvt år siden ud, at de gik fra hinanden. Men nu skriver”Go-morgen Danmark”-værten på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har fået lov at citere fra, at hun og Anders har fundet kærligheden igen.
Sammen igen
”I dag er det fem år siden, jeg giftede mig med ham her. Og efter 6-7 måneder fra hinanden er jeg uendeligt glad for, at vi er sammen igen og også kan fejre vores femte bryllupsdag sammen❤️ Og forhåbentlig mange mange flere!!! , skriver morgenværten.
Parret blev gift ved et stort bryllup i 2012, og sammen har de børnene Mathilde og Charlie. Da bruddet var en realitet, sagde Anders til BILLED-BLADET:– Vi er gode venner, og det er jo en rigtig fin platform til at få noget til at fungere.
Og nu er kærligheden heldigvis genfundet for parret.