Caroline Wozniacki skal giftes
Caroline Wozniacki sagde ja, da den amerikanske basketballspiller David Lee friede, skriver Ekstra Bladet.
Den danske tennisdronning offentliggjorde den glade nyhed på sin Instagramprofil.
- I går var den lykkeligste dag i mit liv, da jeg sagde ja til min soulmate David Lee, skriver hun på Instagram ifølge eb.dk.
Teksten er krydret af et billede af den venstre hånd, hvor ringfingeren fremviser en ret så stor diamantring.
Parret er lige nu på ferie sammen et hemmeligt sted, så Caroline Wozniacki kan slappe af efter en lang sæson, der blev afsluttet på fornemmeste vis med en sejr i WTAs afsluttende mesterskab.
Sammet i godt et år
Caroline Wozniacki og David Lee har kendt hinanden et par år, blandt andet sad han i hendes boks under US Open i 2016.
Men det var først i år, at parret for alvor har vist deres kærlighed.
Den tårnhøje basketballspiller, der for tiden er uden klub, skriver også lykkeligt om sit succesrige frieri på sin Instagramprofil.