Karen-Helene Hjorth fik hjernerystelse
- Den første uge var frygtelig!
BILLED-BLADET møder TV-vært Karen-Helene Hjorth, 41, på Roskilde Festival, hvor hun fortæller om den uheldige hændelse, hun var ude for for et par uger siden:
- Jeg var på Folkemødet på Bornholm, hvor jeg fik en højtaler i hovedet og pådrog mig en hjernerystelse.
Det første stykke tid kunne hun føle alt mere intenst end ellers og var generet af for eksempel for skarpt lys.
Karen-Helene Hjorth er kommet sig
Heldigvis er hun kommet sig så pænt, at hun sagtens kan holde ud at være på festivalen og endda sove på luftmadras i telt natten over.
- Jeg har taget en dag ad gangen, og jeg har det rigtig godt nu. Min læge sagde, at jeg er kommet mig som en mand. De kommer sig åbenbart helt generelt hurtigere efter hjernerystelser, fordi de har et mindre følelsescenter, fortæller hun.
Karen-Helene Hjorth nyder tiden på festivalen, hvor hun blandt andet hygger sig med sin eksmand Jeppe Risum.