TILLYKKE: Prins Philippos fylder 33 år
Dronning Anne-Marie og kong Konstantins yngste søn, prins Philippos, fylder 33 år i dag. Og som med det meste af hans liv fejrede han fødselsdagen ganske privat. Prins Philippos er nemlig en ung mand, der værner om sit privatliv.
Prins Philippos eftertragtet ungkarl
Prins Philippos, der er prins af både Grækenland og Danmark, er flere gange blevet kåret som en af verdens mest eftertragtede ungkarle. Han har i mange år har boet i New York, hvor han arbejder som finansanalytiker på Wall Street, verdens største finanscentrum; Et job, som hans storebror, kronprins Pavlos, også havde engang.
De sidste par år har prinsen dannet par med milliardærdatteren, Nina Flohr, men endnu er der ikke noget officielt om en forlovelse mellem de to. Måske de vil vente til hans storesøster, prinsesse Theodoras bryllup med den amerikanske advokat, Matthew Kumar, er overstået.