9. sep. 2019
Af Malan Joensen

Derfor var prinsesse Märtha Louises kæreste ikke med til konfirmation

Shaman Durek og prinsesse Märtha Louise.
Shaman Durek og prinsesse Märtha Louise.
Foto: Privat
Prinsesse Ingrid Alexandra blev konfirmeret ved en storslået ceremoni i Slotskapellet på Oslo Slot.

Kongelige fra hele Europa deltog i den norske prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation - deriblandt vores egen kronprinsesse Mary, prins Christian og kronprins Frederik, der har stået fadder til den norske tronfølger.

Også konfirmandens faster, prinsesse Märtha Louise, var med, men hendes kæreste, Shaman Durek, kunne desværre ikke deltage i festlighederne.

Nu fortæller han til norsk SE og HØR, at årsagen til fraværet skyldtes arbejde.

- Jeg er i gang med at indspille en stor film her i Hollywood, og jeg laver også en stor TV-serie for Netflix, fortæller Shaman Durek, der er rigtig ked af, at han ikke kunne være med.

Shaman Durek tilføjer, at han var nødt til at være i studiet hele ugen i syv-otte timer hver dag, men han kan dog endnu ikke afsløre nærmere detaljer om film- og TV-optagelserne.

Dog kan Shaman Durek fortælle, at prinsesse Märtha Louise ikke er med i projekterne.

Læs meget mere om den store kongelige fest i BILLED-BLADET nr. 36.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb36-forsider_0.jpg

Læs mere om: