Emil og Theis Midé Erichsen: Vores kærester ses tit uden os
Mikkel Beha Erichsens to ældste sønner, Emil og Theis, er glade for, at kæresterne også kan lide at sejle og tage på eventyr.
Louise, der er kæreste med Emil, og Theis’ Ida er med om bord på Wallenberg i ”Kurs mod nord” og oplever eventyret i den arktiske verden.
På skolebænken
Louise og Ida deler passionen for sejlads og ekspeditionerne ud i verden, og sammen med resten af familien har de også været på skolebænken og taget yachtskipper-eksamen. Pigerne er i dén grad faldet til i familien, og er også på besøg hos hinanden derhjemme.
Ses ofte
- Louise og Ida ses tit, uden at vi er med. Det kan være, når vi eksempelvis er ude at holde foredrag, fortæller Emil til BILLED-BLADET.
- Så spiser de sammen om aftenen, eller Ida kommer ud og hjælper til med Hugo. Hvad der snakkes om, véd vi ikke, men begge smiler, når vi kommer hjem, så den er nok ikke hel gal, siger Emil med et smil.