Dronning Margrethe og Benedikte gemte sig i mørkt kammer på Amalienborg
Dronning Margrethe og prinsesse Benedikte fik en uforglemmelig oplevelse, da de var hovedpersoner ved åbningen af et særligt kammer, der fremover vil være en permanent del af Amalienborgmuseet.
Efter dronningen havde holdt sin tale ved åbningsfesten, fik hun sammen med prinsesse Benedikte mulighed for at gå på opdagelse i den nye udstilling.
Margrethe og Benedikte i det mørke kammer
Margrethe og Benedikte gemte sig et stykke tid for det øvrige selskab i mørket i det unikke Fabergékammer.
Her kunne de nyde synet af russisk juvelérarbejde fra perioden 1860-1917 med fokus på de nære bånd mellem det danske og det russiske monarki.
Et smukt guldæg
Et guldæg og en champagnekøler i forgyldt sølv er blandt de næsten 100 genstande, der er udstillet i Fabergékammeret på Amalienborgmuseet i Christian VIII’s Palæ på Amalienborg.
Takkede Anne-Marie
Ved åbningen holdt Dronningen tale, og hun takkede dronning Anne-Marie, prinsesse Benedikte samt greve Ingolf af Rosenborg for udlån til udstillingen.
Talte om Alexandrine
Dronningen fortalte i sin tale, at flere af udstillingens artefakter har tilhørt Dronning Alexandrine, som sammen med Christian 10. boede i Christian VIII’s Palæ.