Så sødt: Josephine og Vincent fortæller hjemme fra haven
I TV 2-programmet ”Danmark står sammen” medvirkede kronprinsfamilien, og kronprins Frederik kom på vegne af hele kronprinsfamilien med en hilsen til alle danskere.
– I yder en uundværlig indsats. Mange tak for det, lød det blandt andet fra Frederik.
- Vi er kommet udenfor for at få frisk luft og for at få rørt os. Det er anden uge af fjernundervisning, og det har krævet en vis omstilling af både børnene og forældre, sagde kronprinsesse Mary, mens børnene Josephine, Vincent, Christian og Isabella legede i haven bag Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.
Kronprinsfamilien bor på Amalienborg
Her bor kronprinsfamilien i deres lejlighed under coronakrisen i Danmark.
For især Josephine og Vincent på ni år kan det være udfordrende at være hjemme og kun hjemme i denne tid uden mulighed for at komme i skole og være sammen med de jævnaldrende kammerater.
Josephine og Vincent har nok at lave
Kronprinsparrets tvillinger har dog nok at lave.
De får blandt andet fjernundervisning fra deres skole, og så kan der blive tid til at FaceTime med vennerne.
Det med fjernundervisning er dog ikke et hit ifølge Vincent, hvilket han gav udtryk for i TV 2-programmet ”Danmark står sammen”.
Fjernundervisning er kedeligt
- Jeg synes det dér fjernundervisning er meget kedeligt, sagde prins Vincent, mens Josephine også fortalte lidt om, hvad hun får tiden til at gå med i denne tid.
Josephine taler med vennerne
- Jeg FaceTimer med alle mine venner, kom det fra Josephine, der desuden fortalte, at hun syntes det var hyggeligt med FaceTime.