3. maj. 2020
Af Karina Didriksen

Anne Hjernøe: Sådan holder jeg vægten ved lige

Anne Hjernøe.
Anne Hjernøe.
Foto: Kaspar Wenstrup
Tv-kokken Anne Hjernøe tabte 20 kilo, da hun lagde sin livsstil om, og i en ny bog giver hun gode råd til, hvordan man kan tabe sig.

Tv-kokken Anne Hjernøe fik sidste år stor succes med bogen ”Stærk, let og mæt”, hvor hun løftede sløret for, hvordan hun havde tabt sig 20 kilo.

Nu er hun udkommet med bogen ”Ligevægt”, hvor hun deler opskrifter og giver gode råd til folk, der gerne vil tabe sig. Hun har selv fundet en god måde at holde de ekstra kilo på afstand.

- Mit system er at spise tre måltider om dagen og få nok med proteiner og grøntsager til alle måltider, så jeg bliver mæt og ikke går og hyggespiser, fortæller Anne Hjernøe til BILLED-BLADET.

De svære corona-kilo

51-årige Anne Hjernøe har holdt vægten ved lige, siden hun lagde sin livsstil om for omkring tre år siden. Hun begyndte at træne og stoppede med at småspise – noget der kan være svært i disse corona-tider.

- Der er kommet et hashtag på instagram, der hedder ”corona-kilo”, fordi folk bare sidder hjemme og kigger i deres køleskab hvert kvarter. Mange risikerer at komme ud i et overforbrug, forklarer tv-kokken og tilføjer med et smil:

- Jeg har selv holdt den gode linje, fordi jeg har vænnet mig til kun at spise til måltiderne.

https://imgix.billedbladet.dk/20190625_wen_-_anne_hjernoee_20x.jpg
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: