10. maj. 2020
Af Helle Skram de Fries

Lisbeth Østergaard får stor donation fra Daniel Agger

Lisbeth Østergaard.
Lisbeth Østergaard.
Foto: Dan Mariegaard
Den tidligere professionelle fodboldspiller Daniel Agger donerer 10.000 kroner til Lisbeth Østergaards indsamling.
Den tidligere tv-vært 39-årige Lisbeth Østergaard har i samarbejde med Røde Kors samlet penge ind til verdens mødre.
I ugen op til Mors Dag har hun opfordret til, at man sparer på blomsterbudgettet og donerer penge til mere sikre fødsler i lande, hvor fødselsvilkårene er forfærdelige. Målet var at samle 15.000 kroner ind, men søndag 10. maj, hvor indsamlingen slutter, var der kommet langt flere penge ind.

Det er fantastisk

- Fra Daniel Agger Foundation er der kommet 10.000 kroner, og nu er jeg oppe på over 60.000 kroner. Det er fantastisk, jubler Lisbeth Østergaard, da BILLED-BLADET taler med hende. Den tidligere professionelle topspiller har stiftet ”Agger Foundation” for at hjælpe børn til en bedre start på livet.
https://imgix.billedbladet.dk/sh-63644aaa.jpg
Foto: Mikael Rieck
At sikre bedre fødselsvilkår de steder, hvor det ikke er en selvfølge passer jo godt ind i det formål.

Ralf bagte boller

Lisbeth Østergaard, der selv er mor til Viggo på fem og Carlo, der fylder to år den tirsdag 12. maj, blev – udover det flotte indsamlingsresultat – også fejret på Mors Dag. - Min mand, Ralf, havde bagt boller, og jeg har også fået gaver, fortæller Lisbeth Østergaard.
https://imgix.billedbladet.dk/premiere_kollision_tsl_20191030_0136_3aaa.jpg
Foto: Thomas Laursen
Selv hylder hun på Instagram sin mor, Helle, med et foto fra 2012 taget af fotograf Michael Bang, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe sammen med den tilhørende tekst. ”Tak for dig, det du gør og den du er. Det skærer mig i hjertet når jeg ser mine veninder og følgere poste billeder og fortællinger om, at de ikke længere har en mor at give et kram, sende en blomst, besøge eller gi et kald. Vi er måske ikke altid enige med vores mødre, men vi skal huske at passe på dem, mens vi har dem. Ikke kun i dag. Hver dag. Og være taknemmelige for at de valgte at få os, og det de har gjort for os. TAK!”.
https://imgix.billedbladet.dk/capture_lisbeth_moraaa.jpg
Foto: Privat

Læs mere om: