I dag skriver kronprinsesse Mary royal historie
For kronprinsesse Mary bliver den første dag i sommerferien en af de meget mindeværdige, fordi hun har en af hovedrollerne i en verdensbegivenhed.
Kronprinsesse Mary på den store scene
Kronprinsesse Mary kan ifølge planen i aften opleves på den helt store scene, når hun holder en historisk tale ved den virtuelle Global Pride begivenhed.
Store forventninger
I talen til den store online-begivenhed lørdag aften den 27. juni vil kronprinsessen udtrykke sin støtte til LGBTI+ personer, altså lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnede, på hele kloden.
Marys tale kommer via digitale platforme ud til hele verden, og repræsentanter for LGBT-miljøet har store forventninger til kronprinsessens indsats.
Mary skriver historie
Mary skriver med sin tale royal historie, for det er allerførste gang, at et højt profileret medlem af kongehuset på denne måde bakker op om Global pride-bevægelsen.
Store stjerner på skærmen
Også flere andre store internationale stjernenavne deltager i den virtuelle Global Pride-begivenhed.
En af dem er Grease-stjernen Olivia Newton-John fra Australien.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du læse alt om den danske royale sommer, og så kan du se, hvordan Sveriges kronprinsessepar markerede en meget romantisk mærkedag.