Royal nyhed: Mary og Frederik på vigtig rejse til udlandet
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik får travlt igen efter sommerferien, og først i november skal parret sammen med en større dansk erhvervsdelegation besøge Holland.
Den spændende royale nyhed med Hollands-rejsen er netop sendt ud af Udenrigsministeriet.
Mary og Frederik i hovedrollerne
Mary og Frederik skal over to dage den 2. og 3. november være spydspidser for erhvervsfremstødet, der har fokus på at øge det dansk-nederlandske samarbejde om grøn omstilling inden for energisektoren.
Har været vidt omkring
Gennem årene har Kronprinsparret stået i spidsen for adskillige erhvervs- og kulturfremstød. Sidste år besøgte Kronprinsparret blandt andet Sydkorea og Frankrig og tidligere er besøg gået til USA, Tyskland, Canada, Polen, Mexico og Chile.
Skal til Rotterdam
Kronprinsparret vil under besøget i Holland blandt andet deltage i en række besøg til store hollandske virksomheder og regioner samt havnen i Rotterdam.
Værter for fornem middag
Mary og Frederik vil desuden være værter ved en officiel middag med gæster fra danske og hollandske virksomheder og organisationer.