23. jul. 2020
Af af

Mikkel Beha: Mine sønner har ikke forandret sig

Marian, Mikkel, Theis, Alfred og Emil
Marian, Mikkel, Theis, Alfred og Emil
Foto: Hannelore Dörner/TV 2
Mikkel Beha Erichsen og fru Marian elsker at have alle tre sønner med ombord på Wallenberg i "Kurs mod danske kyster".

Mikkel Beha Erichsen og Marians sønner Emil, Theis og Alfred er blevet nogle voksne mænd.

Men rollerne i familien er, som da drengene var små.

Rollerne forandre sig ikke

Mikkel Beha Erichsen kan sagtens genkende brødrenes indbyrdes forhold fra de var mindre.

– Heldigvis har drengene ikke forandret sig særlig meget, forklarer Mikkel til BILLED-BLADET.

- Det kan godt være, at drengene ikke synes, det er godt at få at vide, når de nu er 30, 27 og 20 år, men jeg synes stadig, at de er, ligesom da de var 15 og 12 og fem. De er bare blevet lidt større. Men deres træk er fuldstændig, som da de var små. Emil går og holder øje med Theis, som finder på noget hele tiden. Hvis det bliver lidt for farligt, kommer Emil og siger: ”Nej, Theis, det må du ikke, det er for farligt”. Og Theis svarer: ”Nå ja” og holder op. Fuldstændig som da de var små, så intet er forandret dér, griner Mikkel.

Alfred er lillemanden

Mikkel Beha Erichsen kan godt grine lidt af, at alle behandler Alfred som den lille, når han nu er vokset dem over hovedet.

- Alfred er stadig den lille, selv om han er vokset Theis og mig over hovedet. Vi går stadig og river ham i kinderne og kalder ham ”lillemanden”, siger Mikkel med et smil.

Læs mere om "Kurs mod danske kyster" i BILLED-BLADET under hele togtet.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb30-forsider_1.jpg
BILLED-BLADET nr. 30, 23. juli 2020
Foto: ALLER MEDIA

Læs mere om: