Fyrst Alberts voksne datter klar til helt nyt liv med kæresten
Det har været et hårdt år for smukke Jazmin Grace Grimaldi, der er datter af Monacas fyrst Albert og Tamaro Rotolo. Hun blev tidligere på året smittet med corona - og måtte igennem en længere kamp mod Covid-19 med flere hospitalsindlæggelser. Nu er hun rask - og hun har valgt at starte på en frisk sammen med kæresten Ian Mellencamp.
Kæresten hjælper
Jazmin Grace Grimaldi har slettet alt fra de sociale medier vedrørende sit slægtskab med Monacos fyrstefamilie - fordi hun nu ønsker at stå på egne ben og være kendt for det, hun er og det, hun kan: Nemlig sang og musik.
Sammen med kæresten udsender hun her i oktober en single med titlen "One Day at a Time" - og Jazmins håb er, at den kan være starten på hendes karriere som professionel artist. Hun er godt hjulpet af kæresten, der er nevø af den legendariske rockmusiker, 69-årige John Cougar Mellencamp.
Parret bor i Palm Springs i Californien, hvor også Jazmin kom til verden for 28 år siden.