Kærlighed hvor kragerne vender-Peder har kendt bror: Se her hvem
I anden sæson af "Kærlighed hvor kragerne vender" leder fire nordvestjyder fra Thy-området efter den eneste ene.
Peder Damborg er én af de fire mænd i programmet. Men i hans familie er han ikke den eneste, der har været på tv.
Bror er tv-stjerne
I "Kærlighed hvor kragerne vender" løb Peder med opmærksomheden, da han besluttede sig for at give sin date Trine en undskyldning, fordi han selv mente, han havde opført sig en smule uretfærdigt over for hende.
Det er første gang, at Peder medvirker i et tv-program. Men han har muligvis fået nogle gode fif af sin lillebror.
For nordvestjydens lillebror er nemlig Chresten Falck Damborg, der medvirkede i - og vandt - "X Factor" i 2013.
Pludselig i talentprogram
Lillebrorens medvirken i talentprogrammet tog fusen på familien.
- Jeg vidste ikke, at han kunne synge, indtil vi pludselig så ham i "X Factor". Jeg havde aldrig hørt ham synge, men så gik han sgu hen og vandt. Han havde kun sunget i bilen og tog chancen, siger Peder til Her og Nu.
Chresten nåede i samarbejde med dommeren Ida Corr til finalen, hvor han løb af med sejren fremfor gruppen Wasteland og solisten Karoline.