13. feb. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Nikolaj Coster-Waldaus datter: Scorer hovedrolle i ny serie

Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau
Nikolaj og Nukâka Coster-Waldau
Foto: Hanne Juul
Nikolaj Coster-Waldaus datter spiller hovedrollen i den nye serie "Hvad med Monica".

Danskerne og det store udland har for længst fået øjnene op for Nikolaj Coster-Waldau, der har stor succes som skuespiller.

I 2018 kunne man se datteren Safina Coster-Waldau i DR-julekalenderen ”Theo og den magiske talisman”, og nu går hans ældste datter også i sine forældres fodspor.

20-årige Filippa Coster-Waldau spiller nemlig hovedrollen i den nye VIaplay-serie ”Hvad med Monica”.

Her følger man den 16-årige Louise, hvis liv bliver vendt på hovedet, da hendes bedste veninde Monica bliver voldtaget til en fest, som Louise forlod hende til. Tynget af skyld og opsat på at gøre alt godt igen, går Louise egenhændigt i gang med at lede efter gerningsmanden.

Optagelserne til ”Hvad md Monica” er netop begyndt.

Serien vil bestå af otte afsnit, og den ventes at få premiere på Viaplay i i slutningen af 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/20201002_hjp6428_1.jpg
Filippa (t.v.), Nukâka og Safina Coster-Waldau
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: