Ramt af sygdom: Mette-Marit skammer sig
I de senere år har Norges kronprinsesse Mette-Marit haft en del udfordringer med sin helse, og i 2018 kom det frem, at hun lider af kronisk lungefibrose, og at dette i perioder har betydet, at Mette-Marit ikke har været i stand til at passe alle sine officielle pligter.
Mette-Marit fortæller om skamfølelse
I podcasten «The Kåss Furuseths» er kronprinsesse Mette-Marit ifølge P3.no. åben om, at hun undertiden føler skam over, at hun er syg og derfor ikke kan være så aktiv, som hun ønsker.
– Jeg tror, jeg skammer mig lidt over, at jeg er syg. Eller jeg ved, at jeg skammer mig ganske meget over det, siger en ærlig kronprinsesse, som understreger, at problemet har meget at gøre med, at hun ikke kan være den og gøre det, som folk forventer af hende.
Noget af det værste
Noget af det værste for kronprinsessen i hverdagen har været, at hun ikke har så mange kræfter til fysisk udfoldelse som at løbe eller stå på ski.
Det øger presset på Mette-Marit, at hun ikke kan levere på samme niveau som før sin kroniske sygdom.
Presset kommer indefra
Presset kommer faktisk ikke fra omgivelserne, men mere fra kronprinsessen selv.
Det erkender hun blankt i podcasten, som havde premiere i søndags.
Har arbejdet med problemet
Heldigvis har kronprinsesse Mette-Marit arbejdet meget med sine problemer, og i dag har hun det meget bedre med forventningspresset og sin skamfølelse.