Dronningen følger med: Dansk hertuginde går forrest
Dronning Elizabeth og resten af den royale familie vil følge nøje med, når Majestætens fætter hertug Richard af Gloucester, 76, og hans danskfødte kone hertuginde Birgitte, 74, er i aktion rent fysisk i en god sags tjeneste i denne måned.
Hertuginde Birgitte i aktion
Fra det britiske kongehus’ sociale medier og Hello Magazine lyder det, at hertuginde Birgitte, som er protektor for den britiske prostataforening, sammen med sin mand Richard har takket ja til en helt særlig udfordring, som skal være med til at sætte fokus på patienter med prostata cancer.
Skal på vandretur
Birgitte, der er født i Odense, og Richard skal hver dag i denne måned gå 11.000 skridt i symbolsk respekt for de 11.000 mænd, der i Storbritannien hvert år dør af prostatakræft.
Samler penge ind
Hertuginde Birgittes protektion, Prostate Cancer UK, har lanceret March The Month-begivenheden, som er en virtuel vandre-udfordring, der opfordrer briterne til at gå 11.000 skridt om dagen hver dag i marts for at samle penge ind til forskning på prostata-området.
Og hertuginde Birgitte og hendes mand går altså forrest.