Alle elsker Margrethes påskehilsen: Oser af kærlighed
Der er så mange gode og varme minder i den kongelige familie i forbindelse med påskeferien, og dronningen har med nogle gamle billeder delt nogle af de mest kærlige øjeblikke med danskerne.
Via kongehusets digitale platforme har dronningen præsenteret en række skønne billeder med minder fra dejlige øjeblikke i den kongelige familie.
Margrethe og Henrik sammen
Specielt billeder af dronningen sammen med prins Henrik vækker begejstring.
På kongehusets sociale medier kan man nyde gode minder fra Marselisborg med prins Henrik og dronning Margrethe på et billede fra en solskinsdag på Marselisborg Slot i 2016.
Hvis du klikker to billeder frem nedenfor kan du se billedet af Margrethe og Henrik fra 2016.
Det unikke pletskud synes danskerne er meget romantisk.
Oser af kærlighed
- Så flot et par, lyder det i en af kommentarerne, mens et par andre skriver ”deres kærlighed til hinanden har man altid kunne se” og ”de oser af kærlighed” samt ”Åh, så lykkelige dage for regentparret, inden prinsgemalens sygdom og død”.
Der er også et skønt familiefoto med Margrethe og Henrik samt sønnerne kronprins Frederik og prins Joachim på Marselisborg Slot i 1974.
- Kære minder! Og så værdifulde, skriver en royal fan om familiebilledet.
God tradition
Dronning Margrethe er i anledning af påsken taget til det sydlige Aarhus på Marselisborg Slot, hvilket er tradition dronningen holder fast i.