Se billederne: Sådan holder de kongelige søstre ferie på Gråsten
Dronning Margrethe har endnu engang samlet sine søstre, dronning Anne-Marie og prinsesse Benedikte, omkring sig til en hyggelig ferie på Gråsten Slot i Sønderjylland.
Dronning Margrethe indledte opholdet på Gråsten i onsdags, hvor majestæten ankom til Sønderborg Havn med kongesibet Dannebro, inden hun kørte til den traditionsrige officielle modtagelse i Gråsten. Det skete samtidig med at prinsesse Benedikte deltog i Historisk Botanisk Haves 100 års jubilæum i Vordingborg.
Men om aftenen samledes alle tre søstre på Kongeskibet Dannebrog i Sønderborg, hvor de fejrede Skt. Hans aften sammen. Det skete bl.a. ved at kongeskibet sejdede de tre kongelige søtre op og ned langs kysten i Sønderborg bugt, så de fra skibet kunne nyde synet af de mange bål, der blev tændt inde på land. Endda til kor-sang, idet besætningen havde indøvet "Midsommervisen", som blev sunget for det kongelige trekløver af et til lejligheden sammensat kor.
Dagen efter skulle dronningen arbejde lidt, for ombord modtog dronningen nye officerer fra Søværnet ved en mindre seance, og fredag måtte dronningen igen til København for at uddele "Dronningens Ur" og åbne vikingeudstillingen "Togtet" på Nationalmuseet.
Men glædelig tid sammen har de tre søstre alligevel få. Og det er virkelig kvalitetstid, for dronningen og prinsesse Benedikte, der har haft lidt glæde af hinanden under pandemien, har til gengæld ikke set deres søster, dronning Anne-Marie i mere end et år. Dronningen bor i Grækenland sammen med kong Konstantin og har ikke før nu kunnet rejse. Derfor er glæden endnu større over, at de tre søstre endelig kan være sammen.
Sommerferien på Gråsten bliver ikke lang for dronning Anne-Maries vedkommende, hun rejser snart igen, men det kongelige trekløver nyder tydeligvis at være sammen igen på dét slot, hvor de har tilbragt adskillige ferier siden de var børn med forældre kong Frederik og dronning Ingrid.
Og netop dronning Ingrid og hendes minde samles de tre kongelige søstre også omkring, idet de hvert år uddeler "Dronning Ingrids Hæderslegat". Sidst kunne dronnining Anne-Marie ikke være med, da legat skulle uddeles, men søstrene har helt sikkert, ud over at hygge sig sammen, talt om legatet - ligesom det også er første gang, dronning Anne-Marie kan se den nye kongelige køkkenhave i Gråsten, som blev indviet sidste år.
Så med disse dejlige billeder af dronningen, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie er sommeren for alvor kommet til Danmark.