14. jul. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Traumatisk og rørende: Kasper Hjulmand taler ud efter EM

Kasper Hjulmand
Kasper Hjulmand
Foto: DR
I en ny dokumentar på DR kan man genopleve den vilde og rørende rejse, som herrelandsholdet har haft under EM.

Det er nu en uge siden, at herrelandsholdet blev slået i den nervepirrende semifinalekamp mod England på Wembley.

Det er dermed også en uge siden, at EM sluttede for Danmark, og nu kan man genopleve hele det eventyr, som sommeren 2021 har været for landsholdsstjernerne og hele fodboldanmark.

Kasper Hjulmand deler nye detaljer

Det sker i DR-dokumentaren ”Med landsholdet i hjertet – sommeren ’21”.

Her ser landstræner Kasper Hjulmand tilbage på det længe ventede EM, som startede dybt tragisk, da Christian Eriksen pludselig faldt om med hjertestop midt i Parken under Danmarks første kamp.

Han fortæller nye detaljer om den frygtelige begivenhed, han aldrig vil glemme, og som seer er det svært ikke at få en klump i halsen.

Dybt rørt

Også DR’s kommentator Andreas Kraul beskriver, hvordan han oplevede de uendeligt lange minutter, hvor hverken han, tilskuerne eller seerne vidste, hvad Christian Eriksens tilstand var.

- Jeg vidste godt i baghovedet, at det kunne ende rigtig galt. Og det ville være en meget forfærdelig melding at skulle give, og jeg vidste ikke, hvordan det skulle ske, fortæller Andreas Kraul i dokumentaren om de frygtelige minutter i uvished.

Endelig kom meldingen, at Christian Eriksens tilstand var stabil, og at han var vågen.

- Det føles helt fantastisk. Det betyder også, at han lever. Ja… Jeg var fuldstændig overbevist om, at nu skulle vi hjem. I hvert fald for den aften, fortæller den tydeligt berørte kommentator.

Man kan tage med på landsholdets eventyrlige og meget rørende EM-rejse i ”Med landsholdet i hjertet – sommeren ’21” på DRTV eller onsdag aften klokken 20.30.

https://imgix.billedbladet.dk/dr-0592383_1_1.jpg
Andreas Kraul
Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR

Læs mere om: