Barnedåb i Sverige: Hele dåbsfamilien er samlet
Det var en glad familie, der trådte ud af Drottningholm Slotskirke efter barnedåben af lille prins Julian.
Den knap fem måneder gamle Julian er tredje søn af prins Carl Philip og prinsesse Sofia, og de to stolte storebrødre, prins Alexander og prins Gabriel, så fantastisk søde ud i deres ens tøj.
Barnedåben fandt sted kl. 12 i Drottningholm Slotskirke, og efterfølgende bliver der afholdt en privat frokost for kongefamilien og de fem faddere.
Det var meningen, at det lille dåbsbarns bedsteforældre kong Carl Gustaf og dronning Silvia skulle have holdt reception på slottet, men på grund af smittefare i forbindelse med coronavirus er receptionen blevet aflyst.
Prins Julians to fastre kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine deltog naturligvis også i festlighederne sammen med deres familier.
GALLERI: Gæster til prins julians dåb (Aller Media)