Kært billede: Carl Philip og Sofia overrasker med privat billede fra dåben
Sveriges prins Carl Philip og prinsesse Sofias lille søn Julian var hovedperson i Drottningholm Slotskirke den 14. august.
Kl 12. blev den knap fem måneder gamle Julian Herbert Folke døbt, og der var efterfølgende privat frokost for kongefamilien og de fem faddere på slottet ved siden af kirken.
Royale fans fulgte nysgerrigt med, og familien med lille Julian i front har modtaget lykønskninger i hobetal.
Det har fået prins Carl Philip og prinsesse Sofia til tasterne dagen derpå, hvor de på deres Instagramprofil deler et skønt, privat billede fra barnedåben.
Her ses de stolte forældre og storebrødre, prins Gabriel på 3 og prins Alexander på 5 og selvfølgelig lille prins Julian, som ligger trygt i fars arme.
- I går blev vores elskede Julian døbt. Tak for alle lykønskninger! Skriver prins Carl Philip og prinsesse Sofia på Instagram.
BILLED-BLADET dækkede naturligvis den festlige begivenhed, hvor vi blandt andet sendte live. Du kan stadig se livesendingen fra Drottningholm Slotsplads – bare klik på linket herunder.