Kasper fra Bachelor: Her har du set ham før
Tirsdag er der premiere på TV 2s datingprogram ”Bachelor”.
Her skal 20 singlekvinder se, om de kan finde kærligheden med en af de to bachelorer.
34-årige Kasper
En af fyrene i ”Bachelor”, der skal vinde en piges hjerte, er 34-årige Kasper Skak.
- Jeg er med i ”Bachelor”, fordi det er et spændende eventyr og fordi jeg er klar til at møde mit livs kærlighed, har Kasper Skak tidligere udtalt i en pressemeddelelse.
Han er Digital Key Account Manager hos Krak, og så bor han i København, men oprindeligt kommer han fra Hobro.
Kasper Skak er et stort familiemenneske, derfor rejser han ofte til Jylland for at besøge familien.
Fra tv
Nogle vil måske studse lidt over navnet, der kan give genklang.
For 11 år siden var Kasper Skak faktisk også med i et tv-program. Dengang var det på TV 3 i ungdomsprogrammet ”Paradise Hotel”.
Nu håber han, at han i ”Bachelor” kan finde frem til den helt store kærlighed.
- Jeg leder efter en kvinde, der er selvstændig og initiativrig. En, der kan lide at være aktiv og er glad for oplevelser, og så må hun også gerne være klar til at stifte familie på et tidspunkt, siger Kasper Skak.
Udover Kasper Skak er også Philip Geisler Berg en af årets singlefyr i ”Bachelor”.