16. jan. 2022
Af Karina Didriksen

Husker du Steve Urkel? Sådan ser tv-stjernen ud i dag

Steve Urkel i tv-serien "Min kære familie".
Steve Urkel i tv-serien "Min kære familie".
Foto: MEGA
Jaleel White blev berømt for at spille den nørdede dreng Steve Urkel i tv-serien ”Min kære familie” fra 1989. I dag ser han helt anderledes ud.

Amerikanske Jaleel White var kun 12 år gammel, da han landede rollen som den nørdede og ret irriterende dreng Steve Urkel i tv-serien ”Min kære familie”.

Karakteren gjorde ham berømt, og han endte med at spille rollen fra seriens start i 1989, og indtil den sluttede i 1998.

I den populære serie var Steve Urkel kendt for at gå med store briller og cowboybukser med seler.

https://imgix.billedbladet.dk/megaet4dfamaec002_221581bund.jpg
Foto: MEGA

Er blevet voksen

I dag ser skuespilleren noget anderledes ud. Jaleel White er blevet 45 år gammel og har smidt de store briller.

https://imgix.billedbladet.dk/mega565896_024.jpg
Foto: MEGA

Den amerikanske børnestjerne har datteren Samaya, født i 2009, med sin ekskæreste Bridget Hardy.

https://imgix.billedbladet.dk/mega565613_004.jpg
Foto: MEGA

Siden han medvirkede i ”Min kære familie”, har Jaleel White haft diverse roller i film og tv-serier – dog ingen, som har været lige så stor.

Her ses Steve Urkel med de andre karakterer fra tv-serien ”Min kære familie”.

https://imgix.billedbladet.dk/megaet8dfamacb003_978335.jpg
Foto: MEGA

Michelle Thomas, som spillede Steve Urkels kæreste Myra, og som ses øverst i midten på billedet, døde ulykkeligvis kort efter, at serien sluttede. Hun mistede kampen mod kræft i 1998, blot 30 år gammel.

Jaleel White havde et tæt forhold til hende og anså hende som en storesøster. Han var derfor knust, da hun døde og udtalte senere, at han aldrig nogensinde ville spille Steve Urkel igen.

Læs mere om: