Hold da helt fest: Kronprins Frederik til bal aftenen før Isabellas konfirmation
Kronprins Frederik kan se frem til at deltage i en hel del fejringer det næste stykke tid.
I morgen er han med stor sandsynlighed i Aarhus for at fejre dronningen 82-års dag, og lørdag den 30. april er der så kæmpe ungdomsfest for Frederik og Marys datter prinsesse Isabella, som skal konfirmeres.
Kronprins Frederik varmer op
Frederik varmer op til konfirmationsfesten i Fredensborg med en fredagsfest i Lyngby.
Kronprinsen deltager således i DTU Årsfest fra klokken 17.00 fredag den 29. april.
Aftenen i Lyngby byder på såvel middag som bal med Les Lanciers.
Danmarks Tekniske Universitet er et af verdens førende tekniske universiteter og har til formål at udvikle samt bruge naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Skal være skarp til stor dag
Der er lagt op til en festlig fredag aften i Lyngby, men mon ikke kronprinsen går tidligt hjem fra DTU-festen, så han dagen efter kan være helt skarp til Isabellas store dag i Fredensborg Slotskirke.