I dag sker det: Dronningen og kronprinsparret til fornem middag på Amalienborg
Dronning Margrethe er i aften vært ved en officiel middag i anledningen af Indiens premierminister Narendra Modis officielle besøg i Danmark.
Dronning og kronprinsparret til middag i palæet
Den officielle middag finder sted i Christian VII’s Palæ på Amalienborg klokken 20.00.
Også kronprinsesse Mary og kronprins Frederik deltager i middagen, og BILLED-BLADET har et talstærkt hold af reportere og fotografer placeret ved indgangen til palæet, når de kongelige og deres særlige gæst ankommer til den officielle begivenhed.
Statsministeren i fin kjole
Også statsminister Mette Frederiksen og flere andre ministerprofiler kommer til Amalienborg i deres fineste tøj her til aften.
Før middagen modtager dronningen Indiens premierminister Narendra Modi i audiens i Christian IX’s Palæ, og ligeledes her vil BILLED-BLADET være repræsenteret af en fotograf.