Læs også
Dario har fået kræft
Skuespiller og sanger Dario Campeotto var sammen med hustruen Gertrud blandt de mange kendte, der mandag aften gæstede Dyrehavsbakken for at se premieren på Cirkusrevyen.
Den 83-årige Dario Campeotto meddelte tilbage i januar, at han desværre var blevet ramt af kræft og derfor måtte sætte karrieren på pause.
I midten af februar kunne sønnen Filippo fortælle BILLED-BLADET, at Dario Campeotto var superfrisk og ved godt mod.
- Han har sin humoristiske sans som altid, tilføjede Filippo.
Denne lune forårsaften kunne Dario heldigvis deltage i den festlig premiere, og adspurgt om, hvordan det går, svarede Dario:
- Det går udmærket.
Ydermere kunne Dario og Gertrud fortælle, at Dario skal opereres til juni, hvor lægerne håber, de kan fjerne al kræften.