Spredte rigtig god stemning: Kronprins Frederik var et kæmpe hit på scenen
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
The Brain Prize er verdens største hjerneforskningspris og tildeles af Lundbeckfonden til en eller flere forskere, der har udmærket sig ved et ekstraordinært bidrag til hjerneforskningen, og tirsdag aften overrakte kronprinsen The Brain Prize 2022 til professorerne Silvia Arber, Ole Kiehn og Martyn Goulding.
De fantastiske forskere modtog prisen for at have revolutioneret forståelsen for de neuronale celletyper og kredsløb, der ligger til grund for bevægelse.
Kronprins Frederik gjorde lykke på scenen
Kronprins Frederik var på scenen for at holde tale, og derefter overrakte han priserne til de tre professorer.
Med sin tale og med sin letbenede måde at bevæge sig over scenen til prisoverrækkelsen sørgede kronprinsen for at sende gode vibrationer ud i festsalen på Villa Hotel midt i København.
Delte 10 millioner kroner ud
Med The Brain Prize ønsker Lundbeckfonden at sætte fokus på vigtigheden af hjerneforskning samt at sætte Danmark på verdenskortet inden for neuroscience.
Med prisen følger 10 millioner kroner.