9. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Uffe Ellemann nåede det ikke selv: Nu opfylder hustruen hans rørende ønske

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/uffe_alice_juul_stor_beskaaret.jpg
Foto: Hanne Juul
Før han døde, planlagde Uffe Ellemann-Jensen en helt særlig gestus.

Allerede før Uffe Ellemann-Jensen døde, var det bestemt, at hans bamse Nikolaj skulle overdrages til Skagens Bamsemuseum, skriver museet i en pressemeddelelse.

Men desværre nåede han ikke selv at være med ved overdragelsen.

Derfor var det Uffe Ellemanns enke, Alice Vestergaard, og datteren, Karen Ellemann, som kom til Skagen med Nikolaj og selv satte ham ind den i montre, hvor han skal bo fremover.

https://imgix.billedbladet.dk/uffes_bamse_1_lille_beskaaret.jpg
Foto: Skagens Bamsemuseum

Det er ikke så længe siden, de sagde farvel til deres far og ægtemand, men alligevel var der overskud til at tage turen til Skagen med et af politikerens kæreste eje.

Historien om Nikolaj

Uffe Ellemann fik Nikolaj, da han var blot fire år og boede med sin familie på Frederiksberg.

https://imgix.billedbladet.dk/uffes_bamse_2_lille_beskaaret.jpg
Foto: Skagens Bamsemuseum

I lejligheden ovenover boede en russisk familie, som var flygtet til Danmark under revolutionen.

Datteren i familien hed Natasja.

Hun havde haft sin bamse med fra Rusland til Danmark, og hun forærede den til Uffe.

Den elskede bamse fulgte Uffe Ellemann gennem hele livet, og har sågar været med tilbage i Rusland, da han som udenrigsminister skulle repræsentere Danmark ved Sovjetunionens præsident Brejsnevs begravelse i 1982.

Det var en oplagt anledning til at bamsen kunne gense sit fædreland, mente han.

En politikers sidste ven

Uffe Ellemann fortalte selv om sit forhold til Nikolaj:

- Se, en bamse er simpelthen den allerbedste ven, en politiker kan have. Jeg vil gerne forklare hvorfor: fordi en bamse kan man hviske alle sine inderste hemmeligheder i øret. En bamse skriver nemlig ikke erindringer bagefter...

I dag blev Nikolaj så overdraget til Skagens Bamsemuseum.

Museets ejer, Jonna Thygesen, modtog bamsen med stor glæde og sagde, at det var en stor ære at få lov til at ”adoptere” Nikolaj.

https://imgix.billedbladet.dk/uffes_bamse_3_lille_beskaaret.png
Foto: Skagens Bamsemuseum

Læs mere om: