27. jul. 2022
Af Luise Marie Bekker

Frederikke og Helena: Sådan har vi det med Frida B. og Mette i dag

Helena og Frederikke med de andre damer.
Helena og Frederikke med de andre damer.
Foto: Lotta Lemche/TV 2
To kvinder blev valgt fra, da Kasper og Philip valgte Helena og Frederikke i “Bachelor”-finalen.

Det er ingen hemmelighed, at kvinderne kommer rigtig tæt på hinanden i “Bachelor”.

Nogle af dem kommer tættere på de andre kvinder, end de gør på mændene.

Men to af kvinderne løb med mændenes hjerter – Helena og Frederikke.

Mette blev valgt fra, da Kasper valgte at give sin sidste rose til Helena, og Mettes skuffelse var ikke til at tage fejl af.

Hun gik derfra som en slagen kvinde.

Svær at se i øjnene

Samtidig har hun været rigtig gode venner med Helena i villaen.

– Mette og jeg skal have talt det rigtigt igennem, uden at de andre er der. Vi havde det godt i villaen, og det skal ikke gå ud over vores relation, at en mand er kommet imellem os. Hun har været den sværeste person at se i øjnene. Men vi har set hinanden et par gange, og jeg ved, hun har det godt dagen i dag og ønsker alt det bedste for Kasper og mig, siger Helena.

https://imgix.billedbladet.dk/helena_mette_anna_lille_beskaaret.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2

– Skal det blive et rigtig godt venskab, skal vi tale om elefanten i rummet, slår Helena fast.

Frida B. var afklaret

Anderledes gik det med Frida B.

Hun var afklaret, da Philip valgte ikke at give hende en rose.

Hun og Frederikke er stadig tætte, fortæller Frederikke:

– Vi har et tæt bånd stadig den dag i dag. Jeg kan sagtens tale med Frida om Philip og alt det, der er bagefter af efterdønninger. Hun havde på en eller anden måde set, hvor det bar hen. Hun vidste, hvilken beslutning Philip ville tage. Hun kunne mærke, han var et andet sted. Frida kan derfor sagtens være i det.

https://imgix.billedbladet.dk/frederikke_victoria_fridab_lille_beskaaret.jpg
Foto: Lotta Lemche/TV 2

Victoria har større følelser i klemme

Frederikke har endnu ikke set Victoria under fire øjne.

– Victoria ser jeg også i større forsamlinger, og hun spørger forsigtigt ind til, hvordan det går. Men hun havde nok større følelser end Frida, siger Frederikke.

Læs mere om: