Ærlig Jesper fra Fede Forhold: Derfor er det intime ikke så vigtigt
Kiloene er raslet af, mens der er kommet flere kalorier ind i parforholdet.
Jesper Krambech er blevet 15,6 kilo lettere, mens hans 25-årige frue, Signe Krambech, har smidt 14,2 kilo.
Gladere for sin krop
Vægttabet har gjort Jesper Krambech gladere for sin krop.
Det fortæller han i sjette og sidste program af fjerde sæson i DR-serien, der blev sendt onsdag 10. august kl. 20.
- Jeg kan godt se, der er røget en del kilo, og du har fået en rigtig pæn timeglas-facon, lyder det rosende fra Jesper, da han og Signe står overfor hinanden kun iført undertøj.
- Din mave og dine ”håndtag” er også blevet noget mindre, bemærker Signe om Jespers slankede krop.
Den øgede glæde ved sin egen og Signes krop, har dog ikke ændret på Jespers sexlyst.
Det vigtigste er kærligheden
- Det vigtige for mig, er at vi elsker hinanden. Kærligheden er det vigtigste i et parforhold, mener Jesper.
Signe forsikrer, at parrets samliv fungerer fint.
- Vi er begge imødekommende.
- Og Jesper elsker mig rigtig meget. Han tør bare ikke sig det, slår Signe fast med et grin og kysser sin elskede på kinden.
Det er vildt godt
Parret er gået i gang med at skaffe deres søn, Viktor på to år, en søskende.
Signe får også den glædelige melding, at Signes vægttab og sundere livsstil har god indflydelse på muligheden for at blive gravid.
- Du har tabt 20 centimeter om livet og har en livvidde på 80 centimeter, som er det, man anbefaler.
- Og så er du kommet ti procent ned i kropsfedt. Det er vildt godt!
Så alt tegner lykkeligt for programmets unge par.
Du kan se de seks afsnit i sæson 4 på dr.tv.