6. sep. 2022
Af Marianne Singer

Prins Gustav og prinsesse Carina er fulde af beundring: Her er deres ord om dronningen

Dronningen sammen med prins Gustav og prinsesse Carina på Gråsten Slot i 2016. 
Dronningen sammen med prins Gustav og prinsesse Carina på Gråsten Slot i 2016.
Foto: René Schütze
Prins Gustav og prinsesse Carina er fulde af beundring over dronning Margrethes virke som regent igennem 50 år. Sammen er de klar til at fejre hende sammen med andre nære familiemedlemmer i den kommende weekend.

"Hun er en fremragende dronning og populær hos både høj og lav".

Sådan lyder det fra prins Gustav og prinsesse Carina, da BILLED-BLADET spørger prinseparret, hvad de tænker om dronningens imponerende 50-års regeringsjubilæum, der fejres stort i den kommende weekend i København.

Klar til fejring

Prins Gustav og prinsesse Carina glæder sig til, sammen med en lang række andre familiemedlemmer, at fejre majestæten på festlig vis lørdag den 10. september og søndag den 11. september.

Prins Gustav er nevø til dronningen og har kendt hende hele sit liv, mens også prinsesse Carina gennem sit forhold til prinsen har mødt dronningen adskillige gange ved blandt andet familiefejringer.

Dronningens fejring

Programmet den 10. og 11. september er som følger:

Lørdag den 10. september

Vagtskifte på Amalienborg, hvor den kongelige familie viser sig på balkonen

Dronningen kører i karet til Københavns Rådhus

Officiel modtagelse og frokost på Københavns Rådhus

Gallaforestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene

Søndag den 11. september

Festgudstjeneste i Vor Frue Kirke i København

Frokost på Kongeskibet Dannebrog

Gallataffel på Christiansborg Slot

Læs mere om: