Hjerteskærende ord fra prinsesse Beatrice og hendes mand om dronning Elizabeth
Selvom dronning Elizabeth var fyldt 96, var det hårdt for den britiske kongefamilie, da hun døde fredfyldt torsdag den 8. september på Balmoral Castle i Skotland.
Der venter en trist tid, som også indebærer mange forandringer for kongefamilien og for Storbritannien.
Dronningens ældste søn, Charles, er blevet konge, og prins William og hertuginde Catherine har også fået nye titler, efter monarkens død.
Et af dronning Elizabeths børnebørn, prinsesse Beatrice, har nu sammen med sin mand, Edoardo Mapelli Mozzi, begrædt dødsfaldet på hans Instagram.
”Det utroligt svært at forstå, hvad der er sket de seneste 24 timer. Hvilken utrolig kvinde, og hvilket ekstraordinært præg hun har sat på hele verden. Hun var klippen, som hele det moderne Storbritannien er bygget på.
Vi føler os så heldige over, at vores små fik tilbragt skøn tid med hende denne sommer. Hvil i fred, Deres Majestæt. Vi vil savne dig så meget. Knust,” skriver Edoardo Mapelli Mozzi og prinsesse Beatrice.
Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi har sammen datteren Sienna, som fylder et år den 18. september. Derudover har Edoardo sønnen Wolfie fra et tidligere forhold.
Beatrice er datter af dronning Elizabeths tredje barn, prins Andrew, og hertuginde Sarah Ferguson.