
Læs også
Sluttede Vietnam-besøget af med manér: Frederik måtte desværre undvære Mary på stor dag
Der har været fuld damp på kedlerne i dag i Ho Chi Minh City, hvor kronprins Frederik har gennemført et tempofyldt og festligt officielt program.
Kronprinsen var med til at tage første spadestik til en ny Lego-fabrik, indvie nye Vestas-kontorer i Ho Chi Minh City samt markere Carlsbergs 175-års jubilæum.
Både hos Lego, Vestas og Carlberg var kronprins Frederik i hovedrollen på scenen, og han var en kæmpe stjerne og spredte glæde overalt, hvor han kom frem.
Det er vist ikke set tidligere, at kronprinsen hele tre gange indenfor få timer har været på scenen som dagens absolutte hovedperson ved store fester hos danske virksomheder i udlandet.
Det er bare at tage hatten af for kronprinsens nye uofficielle rekord.